Jeg har en 2- årig akupunktur uddannelse fra Boels akupunktur, og nogle andre akupunktur kurser, blandt andet øreakupunktur. Når man bruger akupunktur går man ind og påvirker nervesystemet. Vores krop vil gerne, hvis den kan lave sig selv, men hvis af en eller anden grund den stopper med dette, og man ikke er frisk, kan man i mange tilfælde gå ind og hjælpe den på rette kurs igen.
Jeg er allerbedst til den del af akupunkturen der drejer sig om bevægelsesapparatet, dvs. alt med muskler, sener og led. Migræne, skuldre, hælspore, knæ, lænd og iskias bare for at nævne nogle eksempler. Jeg vil rigtig gerne kombinere den første behandling med massage, hvis det drejer sig om problematikker i det ovenstående eller lignende områder. Så ville det være godt at bestille 1 times akupunktur og massage(denne behandlingsform, kan du vælge)
Jeg blander BMA, Acunova, øreakupunktur og kinesisk akupunktur. Jeg starter et sted, og hvis det ikke er mest effektivt med det ene, går vi videre til det næste. Ingen er ens og derfor er det ikke den samme behandling, der er bedst for alle.
Acunova
AcuNova er moderne akupunktur, der virker gennem nervebanerne. Istedet for den kinesiskeakupunktur, der virker igennem meridianerne. Det gode ved Acu-Nova er at man efter første behandling, gerne skulle mærke en forandring.
AcuNova er rigtig godt mod øjelidelser, samt kroniske og akutte smerter. Eksempler på øjelidelser: Grøn Stær (Glaucom), AMD Eksempler på kroniske og akutte smerter: Smerter i bevægeapparatet, Hold i nakke, Migræne/hovedpine, col og andre kroniske smerter i sansesystemet.
Øjelidelser behandles i 2 x 5 dage, med 2 gange om dagen kun afbrudt af weekenden. Kroniske smerter behandles 1 gang om dagen i 5 dage. Akutte smerter behandles 1 gang om dagen i 3-5 dage
BMA – Boels moderne akupunktur
BMA består af 10 forskellige former for akupunktur, som har forskellige specialer indenfor kroppen.
Acu – knee, er en af dem der bruger rigtig meget, og er meget effektiv for knæproblemer af mange slags.
Acu – chonik er for kroniske smerter, hvor når man har gået med smerter længe, begynder det at fylde i ens liv. Man tænker hele tiden over hvad man skal gøre, og især hvad man ikke skal gøre, og hvis jeg alligevel gør, får det følgende konsekvenser. Så derfor skal man også have hovedet med, når man skal bedre kroniske smerter.
Acu-one og magic: der er eminente indenfor lokalområder, det kunne være alt fra myoser til diskusprolaps
Acu – spine: er god mod alle arter, der er omkring rygsøjlen og faktisk de fleste problemer, da nerverne til de fleste dele af kroppen, går ud fra marven i rygsøjlen.
Acu – stomach: er også god til mange ting både med problemer, der er relateret til maven, men også mange psykiske ting.
Acu-DNA: er god for kroniske og arvelige sygdomme. Her behandler man fra punkter i panden.
Acu – line: er rigtig god for akutte smerter, sportsskader.
Acu-King er bygget op omkring meridianbaner, og punkter samt viden omkring organerne fra kinesisk akupunktur. Når ikke noget af det andet hjælper er det tit her, der kan gøres en forskel.
TCM
Tcm er den kinesiske akupunktur, hvor man bruger punkterne på meridianbanerne. Her tænker jeg, det tit er her, jeg kan finde svarene, hvis det er i organerne, hormoner eller mere helkropssygdomme.
I TCM snakker man energier, qi, meridianbaner og balancer.