Hele min kunnen er bygget på den fysiurgiske massage, men her bruges den dybdegående del mere.
Når man har noget der sidder i klemme, strammer eller bare gør ondt i ben eller ryg, skal jeg/vi først finde ud af hvad problemet er. Det kan i visse tilfælde, måske være nødvendigt med en lægeerklæring først, derfor vil jeg helst have en snak i telefonen eller inden massagen, om hvad problemet er og hvad det måske er opstået af.
Massagen bliver dybdegående og selvfølgelig grundigere af dele af ryggen, men når man skal have en rygmassage, bliver hele ryggen masseret og det øverste af brystmuskulaturen. Derfor tager det lidt længere tid(ca 45minutter), end hvis man “bare” lige skal have blødgjort muskulaturen og samlet lidt energi.
Hvis man skal have en Fysiurgisk helkropsmassage, tager det ca. 1.5 time, hvis vi skal gå i dybden nogle enkelte steder.
1 time kan også gøre det, hvis bare kroppen skal masseres lidt igennem uden at gå i dybden bestemte steder. Her når jeg ikke hænder og fødder.
Jeg bruger varmetæppe om vinteren, når du kommer, så briksen er lun at stige op på. Der vil altid tilbydes et glas vand efter behandlingen.